Kontakt

Nyt lokalt acceleratorforløb: Vækst med social bundlinje

I samarbejde med TrygFonden, Bikubenfonden, Tuborgfondet, Markedsmodningsfonden og seks kommuner (Herning, Ikast-Brande, Kolding, Frederiksberg, Gladsaxe og Rudersdal) lancerer Den Sociale Kapitalfond et nyt projekt hvor fokus er på at få flere udsatte mennesker ind i arbejdsfællesskabet og bane vejen for innovative og bæredygtige betalings- og finansieringsmekanismer af velfærdsydelser i Danmark.

Formålet er at skabe vækst hos små og mellemstore virksomheder, som fører til flere arbejdspladser for udsatte ledige, via et nyt, lokalt forankret acceleratorprogram. Rigtig mange små og mellemstore virksomheder tager allerede i dag et lokalt socialt ansvar – og endnu flere vil, hvis det kan kombineres med god forretning. Vækst med social bundlinje hjælper de virksomheder, som gerne vil vokse og samtidig skabe nye muligheder for udsatte mennesker.

For yderligere information kontakt programdirektør Birgitte Frost Mathiesen

Programdirektør
Birgitte Frost Mathiesen T: +45 28 49 00 80 E: bfm@socialkapitalfond.dk