Kontakt

Analyse: Sammenhæng mellem karakterer og forældrebaggrund

karakterer og foraeldre

Børn og unge skal have mulighed for at realisere deres potentiale – uanset deres sociale baggrund – det er en forudsætning for, at vi som samfund udnytter vores fælles ressourcer bedst muligt. Det er samtidig en del af de nationale mål, som er opstillet for folkeskolen. Denne analyse ser således på, hvordan den simple sammenhæng mellem børns karakterer fra 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik og forældrenes uddannelsesbaggrund har udviklet sig siden 2002.

 

Hovedkonklusioner

  • I 2014 fik unge med ufaglærte forældre et karaktersnit på 5,3 ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver i dansk og matematik, mens unge med mindst en forælder med en lang videregående uddannelse (LVU) fik et snit på 8,3. 
  • Afstanden i karaktersnit mellem børn med henholdsvis ufaglærte forældre og forældre med LVU har ligget stabilt på ca. 3 karakterpoints (på 7-punkts karakterskalaen) siden 2002. 
  • Andelen af unge med ufaglærte forældre, der opnåede mindst 4 i henholdsvis dansk og matematik ved grundskolens afslutning, har ligeledes ligget stabilt på ca. 50 pct. For unge med forældre med LVU har den tilsvarende andel ligget på ca. 90 pct.

Hent hele analysen her eller kontakt Kristian og hør mere

Analysechef
Kristian Thor Jakobsen T: +45 30 22 67 92 E: ktj@socialkapitalfond.dk