Kontakt

Stigning på 718 job og opkvalificeringsforløb i Den Sociale Kapitalfonds portefølje og programmer

Den Sociale Kapitalfond har gjort status over den konkrete impact acceleratorprogrammer og direkte investeringer har haft. Pr. 31/12 2016 kan vi konstatere en nettotilvækst på 718 job og opkvalificeringspladser i de 55 virksomheder, vi har arbejdet sammen med og har data fra. Den gennemsnitlige tid fra program- eller investeringsstart til 31/12 2016 lå på ca. 26 måneder.

Den Sociale Kapitalfond (SKF) havde pr. 31/12-2016 været direkte engageret i 59 virksomheder i form af enten direkte investeringer eller via acceleratorprogrammerne Det Sociale Vækstprogram (SVP) og Social Startup (SSU).

Samlet set er antallet af personer tilknyttet 55 af virksomhederne steget med 718 personer pr. 31/12-2016 siden enten investeringstidspunkt eller programstart, hvor af 259 er udsatte ansatte, mens 336 flere er tilknyttet uddannelses-, opkvalificerings- og afklaringsforløb. Samlet set er antallet af personer tilknyttet virksomhederne i alt således steget med knap 60 pct. Antallet af udsatte personer ansat i virksomhederne er fordoblet, mens antallet af personer i uddannelses-, opkvalificerings- og afklaringsforløb er steget med ca. 70 pct.

Læs hele notatet her.

Analysechef
Kristian Thor Jakobsen T: +45 30 22 67 92 E: ktj@socialkapitalfond.dk