God fondsledelse

Den Sociale Kapitalfond har forholdt sig til anbefalingerne for god fondsledelse og følger ud fra bestyrelsens vurdering i alle væsentlige forhold disse.

Den Sociale Kapitalfond (CVR nummer 34077924) er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål, etableret af TrygFonden. Den Sociale Kapitalfond ledes af en bestyrelse med Peter Engberg Jensen som bestyrelsesformand. Bestyrelsen er ansvarlig for fondens aktiviteter og godkender alle fondens investeringer og aktiviteter.

Den Sociale Kapitalfond har forholdt sig til anbefalingerne for god fondsledelse og følger ud fra bestyrelsens vurdering i alle væsentlige forhold disse. Fonden har udarbejdet lovpligtig redegørelse for god fondsledelse i skemaformat.

Den Sociale Kapitalfond Management ApS (Cvr nummer 33874529) administrerer Den Sociale Kapitalfond og dens aktiviteter for bestyrelsen. Management teamet ledes af en direktion og en bestyrelse. Managementselskabet er etableret af Lars Jannick Johansen og er ejet af stifter, partnere og medarbejdere. Managementselskabet er not-for-profit og drives efter socialøkonomiske principper.

Investerings- og uddelingspolitik

Som erhvervsdrivende fond med almennyttigt formål har Den Sociale Kapitalfond en uddelingspolitik der følger af fondens formål om finansiering af virksomheder med fokus på sociale formål, der skaber bedre muligheder for samfundets udsatte.

I fondens investeringer i samarbejde med TrygFonden sker finansieringen i form af lån, bl.a. konvertible og ansvarlige lån, samt som egenkapitalinvesteringer i udvalgte sociale virksomheder og fonde.