Kompetencepartnere

Den Sociale Kapitalfond har en lang række partnere, der bidrager til udvikling, kvalitetssikring og forankring af vores indsatser.

Stiftende partner 
TrygFonden stiftede den oprindelige investeringsenhed, Den Sociale Kapitalfond, som en erhvervsdrivende fond med almennyttigt formål i 2011 på initiativ af Lars Jannick Johansen. TrygFonden har siden været afgørende for udviklingen af Den Sociale Kapitalfonds voksende vifte af sociale investeringsaktiviteter.

Trygfonden logo

Kompetencepartnere
Den Sociale Kapitalfond bliver i sit arbejde støttet professionelt af Accura Advokatpartnerselskab, Ernst & Young P/S og Accenture A/S, der er kompetencepartnere og som dermed bidrager aktivt til realiseringen af Den Sociale Kapitalfonds formål.

  • logo accenture

    Accenture er en global virksomhed med speciale i management consulting, teknologi og outsourcing af medarbejdere. Accenture bidrager med analyser til udviklingen af Den Sociale Kapitalfond og konkrete investeringscases samt med forretningsmæssig sparring til porteføljevirksomheder.

  • logo accura

    Accura er blandt de førende advokatfirmaer i Danmark og har rådgivet Den Sociale Kapitalfond siden opstarten i 2011. Accura rådgiver i forbindelse med investeringer i sociale virksomheder, herunder med sine kompetencer til juridisk due diligence i forbindelse med opstart af en investering.

  • logo ey

    EY er et af Danmarks førende revisions- og rådgivningsfirmaer og har været rådgiver fra starten af Den Sociale Kapitalfond. Ud over rådgivning om etableringen af fonden og dens investeringer bidrager EY også til due diligence ved investeringsforløb og rådgivning i forbindelse med porteføljevirksomheder.