10 vilde trends og forudsigelser om social impact

Det går nemlig stærkt, når der tales om ESG, sådan som samfundet og velfærdssamfundet udvikler sig pt., eller måske snarere har svært ved at udvikle sig og følge med.

Vi har sammen med Askovfonden spået om 10 fremtidige trends - både i år og sidste år inden for social impact-området. Men hvilke forudsigelser blev en realitet, hvilke gjorde ikke, og hvilke trends er måske stadig undervejs? Hvad sker der i 2023 og frem?

Fremtidige trends og forudsigelser for det kommende år

Specielt fire temaer er i fokus, nemlig teknologi, samarbejde mellem sektorer, ESG-fokus og nye dagsordener.

Teknologi forbliver en vigtig driver

Vi tror på, at kunstig intelligens (AI) vil sætte sit præg overalt, også på Impact Investeringer.

• Vi går fra offentlige chatbots til de første forsøg med virtuelle sagsrådgivere i kommunerne: ”Du taler med AI, hvordan kan vi hjælpe dig?”. Vi tror på, at kunstig intelligens (AI) vil sætte et stort præg på sagsbehandling og borgerlig kontakt med det offentlige.
• Chatbots vil kunne skrive en målrettet ansøgning, lige så godt som vi selv vil kunne. Hvorfor dog bruge uanede ressourcer på at skrive ansøgninger til fonde, når man i stedet kan anvende AI til at målrette ansøgninger, samarbejdsaftaler med videre?

Sektorerne vil samarbejde mere

Velfærdsdebatten udvikler sig meget med stigende erkendelser af velfærdsstatens strukturelle udfordringer på tværs af det politiske spektrum. Det skaber en større åbenhed for nye måder at investere på, samarbejde på og se på muligheder i velfærdsstrukturens udvikling på tværs af sektorer - den offentlige og private - end vi kender det i dag.

• Private velfærdsaktører kommer mere positivt i vælten. De får fremgang i forhold til deres samarbejde med kommunerne og skaber dermed flere impact-investeringer på tværs af den offentlige og private sektor.
• Velfærdsleverandører og -teknologi kommer for alvor på listen over attraktive investeringsemner for venture- og kapitalfonde. Nye teknologier inden for samarbejde, måling, evaluering og kunstig intelligens inden for socialområdet blandt velfærdsleverandører bliver et mere attraktivt emne for investorer.
• Civilsamfundet får en fremtrædende rolle i videreudviklingen af fremtidens velfærd. Der bliver helt konkret afsat økonomi til grundfinansiering på finansloven for 2023. Den ene rapport efter den anden viser, at ensomhed er en af de største samfundsmæssige udfordringer. Det kan ikke løses af kommunerne alene, og derfor har reformkommissionen anbefalet, at civilsamfundsorganisationer landet over skal indgå i partnerskaber med landets kommuner om systematisk at bidrage til at hjælpe unge udsatte og voksne.
• "At være frivillig bliver det nye sort". Det at være "frivillig" er noget alle er på en eller anden måde. Det viser "social status" at gøre en forskel.

S'et i ESG vil vokse

Vores miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ansvarlighed, ESG (Environmental, Social and Governance), fylder stadig mere, og ikke kun i Danmark, men også på den globale scene. Udviklingen er blandt andet drevet af behovet for den grønne omstilling og af EU-lovgivning på området. Mest i fokus har været "E'et", det miljømæssige. Men nu er S'et ofte meget omdiskuteret og i søgelyset. Det er simpelthen en samfundsnødvendighed.

• Trendsættende institutionelle og statslige investorer som Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) mfl. øger fokus og strammer krav til social ansvarlighed og impact i deres investeringskriterier. Vi vil i den kommende tid se screening af investeringsfonde på mere end bare køn, men også i henhold til socioøkonomisk baggrund, handicap, neurodiversitet med videre.

Nye dagsordener vinder frem

De omkring 200.000 unge og voksne, som hverken er i job eller uddannelse og som har komplekse udfordringer, som ikke imødekommes i den nuværende konstruktion af lovgivning og opdeling af beskæftigelses- og socialområdet, skal imødekommes ved at sammenlægge beskæftigelses- og sociale indsatser.

• Serviceloven og loven om en aktiv beskæftigelsesindsats bliver lagt sammen. Dokumentationstyranniet har overtaget styringen alt for meget på socialområdet og har glemt at spørge selve borgeren om, hvordan det egentlig føles at søge om hjælp.
• Der udvikles tilfredshedsundersøgelser i det offentlige, hvor borgerens stemme bliver det vigtigste pejlemærke for, om velfærd virker godt nok. Det er en nødvendighed for fremtiden, at vi får mere viden om, hvad der skaber trivsel og livsglæde hos den enkelte og hvordan vi effektivt opnår det.
• Vi får et lovforslag om gennemførelse af officielle danske WALY/QALY-opgørelser fra offentlig side. Der eksperimenteres på livet løs med livskvalitetsmål i form af "Well-being Adjusted Life for Years" og "Quality Adjusted Life Years". De første databanker er allerede på vej. I jagten på effekt for pengene inspireres flere kommuner af internationale tendenser og sundhedsverdenen, hvor man har arbejdet med den slags målinger i mange år.

Alle forudsigelser bliver selvfølgelig afprøvet og evalueret til næste år, hvor vi endnu engang tager temperaturen på vores forudsigelser og trends for fremtiden og gør status.

Forudsigelser og virkeligheden i 2022

Jobcentrene ville blive nedlagt, og det må siges at være blevet vedtaget; i hvert fald vil jobcentrene ikke vedblive, som vi kender dem i dag.

Impact-fonde blandt de største i Europa var også en af sidste års forudsigelser, hvilket blev en realitet. Dette blev bl.a. realiseret ved Summa Equity Fund III (2,3 mia. Euro / > 17 mia. DKK.).

Greenwashere i fedtefadet, mon ikke mindst én CEO for et større dansk børsnoteret selskab ville gå af? Det var en af de forudsigelser, der dog ikke skete, men trenden er i høj grad begyndt at slå igennem.

Der bliver etableret en fælles måling/benchmarking en gang om året, hvor alle kan se de kommuner, der er bedst til at inkludere udsatte borgere. Dette er dog ikke blevet til virkelighed, men det kan være på vej med reformkommissionens anbefalinger om at tage borgernes tilfredshed i betragtning.

De mest visionære kommuner får et borgerråd til at komme med ideer til, hvordan offentlige bygninger kan anvendes uden for almindelig arbejdstid. Det er ikke sket, men dækker over en trend om øget borgerinddragelse, som måske kan inspirere andre aktører.