Ny årsberetning fra Den Sociale Kapitalfond

2021 var jubilæumsår. Da var det 10 år siden, at Lars Jannick Johansen, i samarbejde med TrygFonden, stiftede Den Sociale Kapitalfond med grundtanken; at investere i sociale løsninger og virksomheder, der giver positiv, social effekt for den enkelte og for samfundet – samtidig med at der skal være økonomisk afkast af de investerede penge.

Nyhed


Vi fejrede det i august 2021 med en konference, hvor vi samlede investorer, virksomheder, iværksættere, kommuner, politikere og organisationer, der arbejder for at skabe et samfund, som rummer alle mennesker – uanset sociale, fysiske eller psykiske udfordringer. Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, som i mange år har arbejdet for social inklusion, var hovedtaler.

I vores årsberetning for 2021 kan du dykke ned i, hvordan vi hver dag arbejder for at skabe forskel for mennesker med sociale investeringer.